I hear America singing Book

Okay. måske dumt af mig at læse en digtsamling der handler om "america & freedom & democracy". ruller øjne. men "I hear america singing" lyder smukt i sig selv og walt whitman har haft legendestatus siden døde poeters klub. hvis et digt startede med "america" skimmede jeg det bare. nogle af dem var dybt patriotiske, og det er fandme svært at læse digte, der dømmer et land, som har eksisteret i mindre end 100 år, værende verdens forbillede ' give me a break. specielt når man tænker på det er et sted mellem 1819-1892. yikes. MEN. whitman er forevigt prosaprosaprosa og overraskende mange (tiden taget i mente) var en hyldest til alle verdens hjørner og kulturer, og ikke engang med udgangspunkt i nordamerika (nice). selvom et par af disse blev ret opremsende, var der alligevel små guldstykker, som mindede mere om "give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free" frem for "oh say can you see blahblah star spangled banner".

her er det eneste digt på alle 100 sider der fik et æseløre:

A CLEAR MIDNIGHT
This is thy hour O Soul, thy free flight into the wordless,
Away from books, away from art, the day erased, the lesson done,
Thee fully forth emerging, silent, gazing, pondering the themes thou loves best,
Night, sleep, death and the stars.